SEO optimering for begyndere, Del 2

Hvis du ikke har læst ”SEO optimering for begyndere, Del 1 – Introduktion” endnu, så start med at gøre det nu!

Hvad er så det bedste, du selv kan gøre for at SEO optimere din hjemmeside?

Det skal jeg forsøge at svare på nu.

Kend tilstanden for din hjemmeside (yderst vigtigt)

Hvis du lige er startet med søgemaskineoptimering, kan du naturligvis ikke vide alt, men overvej grundigt følgende spørgsmål og noter dine svar, så du kan se dem igen senere.

  1. Ved du hvilke specifikke søgeord din hjemmeside fokuserer på?
    1. Og hvilke specifikke sider, du forsøger at få rangeret for de specifikke søgeord?

  2. Er teksterne på de specifikke sider på din hjemmeside godt optimeret i forhold til de udvalgte søgeord?
    1. Er teksterne brugervenlige og giver reelle gode, brugbare informationer til de besøgende?

  3. Er billederne på de specifikke sider på din hjemmeside godt optimeret i forhold til de udvalgte søgeord? (filnavn, Alt tekst, teksten i nærheden af billedet, filstørrelse)
    1. Er der billeder på alle de sider, der skal rangere i Google?

  4. Ved du hvilke søgeord din hjemmeside rangerer for på Google nu?

  5. Ved du præcist hvilke sider (url’er) fra din hjemmeside, som Google har medtaget i deres indeks?

  6. Ved du hvor hurtigt (eller langsomt) din hjemmeside indlæses? (det der kaldes ”pageload”)
    1. På en PC
    2. På en mobiltelefon

  7. Er din hjemmeside tilknyttet Google Search Console?
    1. Og ved du i så fald, om der rapporteres fejl og/eller 404-sider i GSC?

De punkter, hvor du enten ikke kender svaret eller hvor det ikke er tilfredsstillende og foreneligt med en hjemmeside af høj kvalitet, er som udgangspunkt de steder, hvor du skal starte med at optimere din hjemmeside.

Hvis du – mod forventning – ikke har mod på at gøre dette selv, efter at have læst om, hvordan du skal gøre det i det efterfølgende, hjælper jeg dig naturligvis gerne med disse opgaver. SEO optimering pris info.

Lad os se nærmere på de mulige svar til punkterne 1-7

Pkt. 1 - Søgeordsanalyse

Hvis du ikke ved, hvilke søgeord din hjemmeside og specifikke url’er gerne skal rangere for i Google, så er der enten slet ikke udført en søgeordsanalyse eller også er den ikke udført godt nok. Det skal du i så fald have rettet op på som din første optimeringsopgave.

Søgeordsanalyse handler om at sætte sig ind i de tanker en mulig besøgende har, når de udfører en søgning på Google. Hvilke ord og udtryk (det der kaldes ”søgeord”) kan de tænkes at bruge og hvad er deres mest sandsynlige intention med søgningen?

En søgning på Google vil typisk have et af disse formål:

  1. Der ledes efter informationer eller underholdning
  2. Der ledes efter en løsning og evt. hjælp og derfor er der mulig interesse i at købe en service
  3. Der ledes efter enten en produkttype eller et specifikt produkt og er der intention om at foretage et køb

Afhængig af din niche / forretningstype er de mest interessante søgninger oftest at typen 2 eller 3 (der hvor den søgende enten er klar til at foretage et køb/bruge penge eller overvejer at gøre det).

Søgeordsanalyse starter typisk med at brainstorme og prøve at forestille sig hvilke ord og udtryk, man selv ville søge efter, hvis en af de services eller produkter ens hjemmeside tilbyder, kunne være svaret eller løsningen på det, der bliver søgt efter.

Der findes en række værktøjer online, der kan hjælpe med at brainstorme efter relevante søgeord. (Info om nogle af disse tilføjes her senere).

Efter at have genereret en indledende søgeordsliste ud fra brainstorming, er det tid til at arbejde videre ud fra disse i nogle egentlige søgeordsværktøjer (”keyword tools”).

Dette gøres af forskellige årsager:

  • for at finde flere mulige søgeord
  • for at få en god ide om, hvor mange personer, der søger efter det konkrete søgeord eller udtryk om måneden
  • for at få en ide om hvor lav eller høj konkurrence der er for at rangere i Top 10 og Top 3 for søgeordet

Her kommer senere nogle eksempler på betalte og gratis søgeordsværktøjer, du kan benytte i dit videre arbejde med søgeordsanalysen.

Hvis du får interesse for at lære en hel del mere om søgeordsanalyse, kan jeg anbefale dig at deltage på et af mine SEO kurser.

Pkt. 2 til pkt. 7 kommer der mere info om her snart.

Pkt. 2 - Gode, brugervenlige tekster (onpage SEO)

Pkt. 3 - Optimeret brug af billeder (onpage og teknisk SEO)

Pkt. 4 - Nuværende rangering på Google

Pkt. 5 - Indekserede url'er fra din hjemmeside i Googles indeks

Pkt. 6 - Hvor hurtig (eller langsom) er din hjemmeside/webshop

Pkt. 7 - Brug af Google Search Console